Om Outwell

Familieværdier og ønsket om at inspirere familier til at nyde friluftslivet er vores drivkraft. Da vi selv er campister, er vi stærkt motiverede for at fremstille det bedste og førende campingudstyr, på baggrund af dristige og funktionelle ideer, der er udledt af både jeres og vores egne erfaringer under teltdugen.

Innovation, funktionalitet, kvalitet og design udgør grundlaget for vores produktudvikling. I kraft af vores stærke udviklingsteam, tekniske indsigt i materialer og fremstillingsmetoder samt kendskab til campinglivet har vi gang på gang kunnet præsentere innovative og banebrydende detaljer og produkter. Som noget helt unikt nyder vi også godt af tilbagemeldinger fra campister, herunder de mennesker, vi møder på campingpladser og ved arrangementer, vores Facebook-venner, onlinefællesskabet og vores omhyggeligt udvalgte Outwell testfamilier.

Test og Kvalitetskontrol

Outwell er kendt for at være først. Og for at kunne fremstille kvalitetsprodukter, har vi også måttet etablere et omfattende testprogram. Dette indebærer laboratorietest og test i vind- og regnsimulatorer på vores fabrikker og hovedafdelingen i Danmark, hvor faciliteterne også anvendes af de europæiske branchemedier. Samtidig har vi i over to årtier haft afdelinger i Fjernøsten for at sikre, at vores produkter fremstilles i den bedst mulige kvalitet. Personalet her sørger også for at kontrollere hvert telt for fejl og mangler, før det pakkes. Denne form for kvalitetskontrol er vi helt sikkert først med og endnu ene om.

Campisterne nyder ikke kun godt af vores kvalitetskontrol, men også af mere synlige landvindinger, såsom de nyeste Master Bedrooms og Aeroffective Ventilation System samt de hyppigt kopierede selvlysende barduner, isyede teltbunde, tæpper, ovenlysvinduer mv. Vi har desuden lagt navn til innovationer som Outwell Wind Stabilizer System, der giver optimal beskyttelse i kraftigt blæsevejr og Outwell Easy Pegging System, der gør det nemmere at rejse teltet og bidrager til dets stabilitet.

Løbende innovation

Streng kvalitetskontrol er en nøglefaktor, når et Outwell-produkt skal markedsføres, men vi er også kendt for vores engagement, når det kommer til innovation og de deraf følgende forbedringer, som med tiden bliver taget i brug af alle i branchen.

Denne tendens fortsætter i 2017, når vi bygger videre på Master Bedroom-sovekabineprincippet for at skabe tre nye standarder, der giver den praktiske plads og komfort, som er nødvendig for at skabe det perfekte miljø til en god nats søvn. Komfort i sovekabinen er en prioritet, og vores nye termoreflekterende belægning, der ligger over inderteltet, styrer sammen med vores Night Sky-loft varme og lysindfald. Vi fortsætter vores fokus på en afslappet, problemfri campingoplevelse med at introducere Air Flow Control-ventilen, som gør det markant nemmere og hurtigere at oppuste og tømme selvoppustelige liggeunderlag.

Nye funtioner i 2017

Der bliver selvfølgelig også udviklet på andre funktioner, og vores nye Rear Ventilation System slutter sig til Aeroffective Ventilation System og bliver standard sammen med tonede vinduer. Disse funktioner supplerer vores ofte-kopierede favoritter, herunder selvlysende barduner, isyet teltbund og gulvtæpper, som bidrager til hjemligt friluftsliv. Vi har desuden lagt navn til fornyelser som Outwell Wind Stabilizer System, der giver optimal beskyttelse i kraftigt blæsevejr og Outwell Easy Pegging System, der gør det nemmere at rejse teltet og bidrager til dets stabilitet.

Vi holder aldrig op med at stræbe efter at blive bedre. Intet forslag bliver afslået. I stedet vurderes alle indgående forslag for at sikre, at vi kan levere et stort udvalg af smarte, praktiske produkter, som giver dig en campingoplevelse i særklasse. Vi trækker på vores erfaringer inden for campingverdenen til at udvikle et pulserende fællesskab af campingentusiaster for at bringe ligesindede sammen i et forum og fordre udvekslingen af ideer, som kan inspirere og hjælpe andre, der også nyder vores fælles elskede fritidsbeskæftigelse.

Sådan er Outwell. Ofte efterlignet, men aldrig overgået.