Outwell Air System Program

14. november 2016

Med det nye Outwell Air System Program har vi indført tre nye luftslangesystemer for at hjælpe campister med at finde en opsætningsmetode, som passer til deres særlige behov og pengepung.

Advanced Air Tube System

Advanced Air Tube System er udstyret med den gennemtestede Outwell One-go Inflation Technology, som gør det muligt at slutte den medfølgende effektive manuelle pumpe til en enkelt luftventil og nemt pumpe selv det største telt op på kort tid. Det er ikke engang nødvendigt at flytte pumpen fra rør til rør.

Outwell Advanced Air Tube System  

Rammen er nem at rejse, og den samles ved hjælp af et rør i toppen, der også fungerer som tagstang, hvilket øger teltets stivhed. Hvis teltet mod forventning skulle blive beskadiget, er det muligt at lukke af for hvert enkelt af de opretstående rør ved hjælp af ventiler, så man undgår, at hele rammen tømmes for luft, hvilket også letter reparationen. Når alle tømmeventiler åbnes, tømmes teltet hurtigt for luft, så det kan pakkes sammen. One-go Inflation Technology er tilgængelig i flagskibsmodellerne, herunder Smart Air Polyester og TC kollektionen, Smart Air Touring busteltene og alle lukkede Smart Air fortelte.

Power Air Tube System

Power Air Tube System er designet til at skabe en teltramme, som er nem at håndtere. De individuelle rør pumpes op og tømmes separat ved hjælp af de udvendige ventiler. Stabiliteten øges på grund af den manuelle placering af separate luftrør langs teltets rygning mellem de primære rør. Dette system understøtter Outwell teltkollektionerne Air Comfort og Air TC.

Outwell Power Air Tube System

Rigid Air System

Outwell Rigid Air System er det fysisk mindst krævende og nemmeste at bruge på grund af de individuelle rør, der pumpes op og tømmes separat via lettilgængelige udvendige ventiler. Systemet anvendes i Air Polyester teltene og Air Cruising bustelte og er designet til at give campister en nem introduktion til Outwell luftteknologien til en overkommelig pris – perfekt til nybegyndere eller dem, der overvejer at skifte fra traditionelle telte med stænger.

Outwell Rigid Air System