OUTWELL KØBERVEJLEDNING TIL TELTE
Er du i tvivl om, hvilket telt du skal købe i denne sæson? Luft eller stænger, tunnel eller kuppel, bomuld eller polyester, størrelse og funktioner – vores praktiske vejledning besvarer alle dine spørgsmål og hjælper dig med at finde det rigtige telt.
Tænk og prøv, før du køber
Når man skal vælge et nyt telt, skal man overveje mange faktorer for at finde det rigtige udstyr, så man får mest muligt ud af denne dejlige fritidsfornøjelse. Her er nogle punkter, der bør overvejes:
Find ud af hvor, hvor ofte, hvor mange og hvor længe, I skal campere – dette vil hjælpe dig med at sætte fokus på jeres overordnede behov og finde det rigtige telt og tilbehør. Overvej også, hvor meget plads du har brug for til opbevaring, transport og vedligeholdelse af dit telt og udstyr. Selvom man kan bruge en trailer og tagbøjle til transport af grej i mindre biler, kan pladsen i hjemmet begrænse udvalget.
Tag dig god tid til grundige undersøgelser. Tal med erfarne campister på campingpladser og på nettet via sociale medier som f.eks. vores hyggelige Outwell onlinefællesskab her. Besøg specialforhandlere for at undersøge mulighederne. Find lokale forhandlere her.
Har du venner eller familiemedlemmer, der allerede er campister? Spørg, om du må låne deres telt og udstyr, så du kan få en forsmag på campinglivet og alt det, det indebærer, før du køber. På den måde kan du nemmere finde ud af, hvor meget plads der er brug for i teltet, og hvor meget du kan transportere. Kender du nogle som har et lufttelt så prøv også dette.
Vælg det perfekte telt
Når du kender svarene på disse spørgsmål, er det tid til at beslutte, hvilken type telt der passer bedst til dine behov.
Det hjælper at have et klart fokus og et åbent sind, når du undersøger telte
Formålet med teltet
Dit første spørgsmål bør være, hvad teltet skal bruges til. Svaret vil være en stor hjælp, når du skal beslutte dig for dit kommende telts størrelse og design. Overvej fordele og ulemper ved et telt – gå ikke bare efter udseendet. Hvis du for eksempel har børn eller godt kan lide rigelig plads, så er et stort telt med flere sovekabiner perfekt. Telte som vores nye Outwell Airville 6SA har masser af plads til leg og afslapning. Hvis du derimod også har tænkt dig at bruge teltet til enkelte overnatninger eller weekendture, kan du overveje et mindre telt, der er nemt at rejse og transportere.
Du kan jo altid tilføje et fortelt eller en tilbygning, hvis du har brug for ekstra plads på længere ferier. Mindre telte som vores Privilege kollektion er nemmere at håndtere på rundrejser.
Teltdesign
Det er en god idé at sætte sig ind i grundlæggende telttyper og designdetaljer, da det har indflydelse på friluftslivet.
Vi anvender tunneldesign (til højre) på grund af teltenes brugervenlighed og stabilitet. Der findes mange teltdesign, men ikke alle kan overføres til større telte. For eksempel er geodætisk og semi-geodætisk design bedre egnet til mindre tekniske telte, da de større teltes lange bøjelige stænger komplicerer opsætningen. De mest anvendte faconer er baseret på kuppel- og tunneldesign. Store tunneltelte er meget lettere at rejse i al slags vejr end et kuppeltelt i familiestørrelse, som skal sættes op mod vinden, inden det kan fastgøres. Tunnelteltenes hurtige opsætning er et stort plus for familiecampister, som skal holde øje med børnene, mens de rejser teltet.
De fleste af vores kollektioner er udstyret med Outwell Wind Stabilizer System og Easy Pegging System, som sikrer, at et korrekt opsat telt kan modstå stormstyrke.
Vigtige designdetaljer som vores Rear Ventilation System gør funktionaliteten endnu bedre
Funktioner og detaljer
Disse kan inddeles i en række kategorier. Designdetaljer som de nævnte har betydning for teltets struktur og funktionalitet. Nogle detaljer som selvlysende barduner og ekstra udvendige døre øger sikkerheden. Andre gør oplevelsen endnu bedre – f.eks. vores tonede panoramavinduer og store velplacerede ventilationsåbninger, der giver et lyst og luftigt telt og minimerer kondensdannelse. Alsidighed gør også campingoplevelsen bedre.
Et eksempel på dette er vores universalindertelt med en god pladsfordeling mellem sovekabine og opholdsrum.
Teltmaterialer
Et af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet hos Outwell, handler om fordele og ulemper ved forskellige teltmaterialer. Men spørgsmålet burde lyde: Hvordan passer materialernes fordele og ulemper til vores campingstil? Alle vores materialer, herunder bunde, holder vind og vand ude. Men materialerne gør dette på forskellige måder, og det kan være nødvendigt med forskellige campingfærdigheder for at sikre, at de gør dette effektivt. Faktorer som tid, penge, anvendelse og plads kan også påvirke valget. Læs mere om vores Outwell teltmaterialer her.
Lav camping-tjeklister, og køb ekstraudstyr som pakker
Et Outwell telt har forskellige zoner, og de kan anvendes at huske, hvad du får brug for udendørs og i opholdsrummet, spisestuen, køkkenet og sovekabinerne. Det gør det lettere at finde ud af, hvad du og din familie har brug for af møbler og udstyr, når I skriver en liste over ting, som jeres drømme-feriebolig bør indeholde. Se vores familiecamping-tjekliste her.
Husk også at bestille ekstraudstyr som fortelte, tilbygninger, gulvtæpper og underlag. Der er stor efterspørgsel efter disse varer, og de bliver ofte hurtigt udsolgt.
Mange campister betragter nu et gulvtæppe og underlag som uundværligt campingudstyr, da det øger komforten, beskytter mod slid og letter rengøring og vedligeholdelse.
En tarp er en anden praktisk tilføjelse til ethvert familietelt, som gør teltet ekstra alsidigt i al slags vejr – som skygge for solen, som midlertidig overdækning og som udvidelse af teltet på regnvejrsdage.
Tarper kan opsættes hurtigt på mange forskellige måder, bl.a. ved hjælp af ekstra stænger og barduner, vandrestave, årer, grene eller mellem træer – eller de kan fastgøres direkte på teltet som et ekstra rum.
GUIDE TIL TILKØB AF TELTTILBYGNINGER
Man får, hvad man betaler for
Prisen på telte og tilbehør afspejler et brands arbejde med forskning, udvikling og kvalitet, så selvom der findes billigt campingudstyr og gode tilbud, skal man være opmærksom på, at funktionalitet og levetid ofte afspejles af den pris, man betaler.
Vedligehold og beskyt dit køb
Lær at anvende, vedligeholde og opbevare dit campingudstyr, så holder det i årevis. Se vores sektion Færdigheder og Tips, som hjælper dig med enhver campingudfordring. For at være på den sikre side er det en god idé at undersøge, om din forsikring omfatter dit campingudstyr. Hvis det ikke er tilfældet, kan du tegne en særlig forsikring, der dækker udstyret.