GRATIS FRAGT PÅ ORDRER OVER KR. 500

GRATIS FRAGT PÅ ORDRER OVER KR. 500

MENU
0
Tel.: 7050 5900
Man - Fre
08:30-15:30

DE BEDSTE CAMPINGTIPS

DE BEDSTE CAMPINGTIPS AF JULIA BRADBURY

Vi var beærede over, at den engelske TV-vært og friluftsentusiast, Julia Bradbury, besøgte vores stand ved NEC-messen i Birmingham i oktober.

Og da Julia er formand for the Camping and Caravanning Club, benyttede vi lejligheden til at stille hende ti spørgsmål om hendes campingliv.

Hvilke fordele mener du, familier kan have af friluftslivet?
Listen er uendelig, og jeg kunne snakke om det i timevis, men for mig handler camping ikke kun om selve campingen. Det handler om at finde et dejligt sted udendørs, hvor man føler sig godt tilpas, og man tænker anderledes, når man har nogle helt nye opgaver at klare, og der er en frihed i at komme væk fra hjemmets rutiner.

Hvor holder du mest af at campere i England?
Jeg vender altid tilbage til the Lake District (det engelske søhøjland). Der er noget for enhver smag, og the Camping and Caravanning Clubs campingplads i Keswick er betagende. 

Hvad ønsker du af en campingplads, og har du nogle foretrukne steder?
Renlighed er altid vigtig. Især når det gælder toiletterne!

Hvad er din hidtil bedste familiecamping/campingoplevelse?
Da Matt Baker (med-TV-vært) er gudfar til en af mine tvillingepiger, betragter jeg ham som en del af familien, og en af mine sjoveste oplevelser var at campere med ham i New Forest, hvor han dukkede op iført en vamset højrød heldragt. Han så virkelig sjov ud! 

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse, når du er på camping, og hvorfor?
At sidde omkring bålet med børnene og spise kiksesandwicher med ristede skumfiduser. Se Julias opskrift her.

TAG BØRNENE MED PÅ CAMPING

Friluftsentusiast og TV-vært, Julia Bradbury, fortæller om noget af sit uundværlige udstyr til familiecamping og giver tips til, hvordan man får mest muligt ud af sin friluftsoplevelse. 

Se mere

Hvilke overvejelser gør du dig, når du vælger udstyr?
Det skal være funktionelt og smart og så vidt muligt miljøvenligt.
Hvad kan du ikke undvære på campingferien?
Chokolade!

Hvad er din familieluksus?
Alt, der kan holde mig varm! Jeg holder mig til de 3 V'er: 
• Vandtæt tøj 
• Varmt tøj 
• Vådservietter!

Hvad elsker dine børn allermest ved friluftslivet og camping?
Campinglivet kan nydes på mange måder, selv i baghaven, hvor børnene kan opleve uafhængigheden, mens mor og far holder et vågent øje med dem fra huset. Jeg husker selv den tid!

Hvilke råd vil du give andre familiecampister?
Invester i en god campingmadras. Hvis man sover godt, får man en god campingtur.

JULIA BRADBURYS "THE OUTDOOR GUIDE"

Præsentation af The Outdoor Guide (TOG). Hjemmesiden er lavet af Julia og hendes søster Gina for at samle alverdens oplysninger for alle, der kan lide friluftslivet. Man behøver ikke være entusiast. Måske kan man lide en vandretur med vennerne, en familiecampingtur eller et besøg på en hyggelig landsbypub efter at have udforsket en idyllisk landsby eller gået en tur med hunden. TOG har masser af inspiration lige fra gåture, udstyr, nyheder, camping og meget mere ...

The Outdoor Guide