Sol dig i strandlivets skønhed
Higer du efter varmt vejr, sand mellem tæerne og en smuk havudsigt som betagende baggrundskulisse?
En campingferie under sydens sol er lig med badeferie, idet mange campingpladser blot ligger et stenkast fra en lækker badestrand.
Vågn op til duften af frisk havluft, slå teltdørene op, og luk solskinnet ind.
Det gode ved en ferie sydpå er, at der er noget for enhver smag. Tilbring en doven dag på stranden med en god bog. Kast dig ud i bølgerne med paddleboardet.
Eller gå på opdagelse i byernes kulturelle eller gastronomiske tilbud. Med masser af børneunderholdning og familievenlige aktiviteter bliver den en fantastiske ferie at tænke tilbage på.
Det skal du bruge
Plads, ventilation og et solsejl er afgørende. Se efter telte i familiestørrelse med højloftede rum samt netdøre, der kan åbnes op uden at lukke insekterne ind. Et højt vandsøjletryk sikrer teltet, hvis vejret skifter.
Du skal have en kølig sommersovepose med god ventilation. Hvis det er meget varmt, er det bedst at sove med en lagenpose af bomuld. Flock luftmadrasser giver komfort på hele rejsen.
Invester i behagelige møbler, der kan bruges både inde og ude – f.eks. liggestole, foldbare borde til skovturen, lænestole og oppustelige sofaer. Husk opbevaringsplads til tøj og tilbehør.
En køleboks med kompressor er et must til kolde drikkevarer og friske madvarer, mens en grill giver dig mulighed for at lave mad både ude og inde.